Barndommen, skolen og teenager årene
.jpg)
Efteråret 1935
- var året, hvor dette billede blev taget. Til venstre sidder jeg på skødet af min mor og ved siden af hende sidder fru Eriksen med sin søn, Ernst.
Vi sidder alle fire på trappen til slagtermester Eriksens hus i Guldborg F., hvor vi boede til leje på første sal i et kort stykke tid.
Den lille Ernst har jeg efterfølgende mødt nogle gange her i 2007. Han er også på pension og bosat i Nr. Alslev. Sært at forestille sig så mange år efter.
Min mor er bare 23 år på dette billede.
_____________________________________________
Hos fotograf Hansen i Nr. Alslev 1941
Jeg husker det ikke, som var det i går, men min mor har engang fortalt mig, at vi blev fotograferet begge to den samme dag. Billedet af mig ser du øverst til venstre.
Mor var bare 29 år!
Fra venstre: Preben Gundorf (død), Per Ringtved, Otto Nielsen, Preben Larsen (død) og mig selv.
Bagerste rk. fra venstre: Inger Lyhne, Ruth Jensen, Sigrid Jørgensen, Aase Fleicher (død), Aase Jørgensen, Birgit Hakonsen og Hanne Thygesen.
Forreste rk. fra venstre: Birthe Simonsen, Else Korterup, Birgit Larsen, Karen-Marie Romme og Ingeborg Hansen.
_______________________________
I min barndom var jeg tæt knyttet til mine bedsteforældre, mormor og morfar. De boede skråt over for far og mor i Øster Kippinge på Falster.
Her sidder jeg med min mormor, Christine Rasmussen, ved en uden-dørs familiefest.
Som bare 16-årig tog jeg en bustur gennem Holland, Belgien til Paris. Til venstre ved Triumfbuen og på torvet i Bruxelles.
Her sidder jeg lidt betænksom før en konfirmationsfest i Roskilde.
Den smukke gamle vægtelefon har i og for sig ikke meget at gøre med min barndom.
Men jeg husker den som 6-7 årig, når jeg kom ned til mine bedsteforældre i Alstrup.
Farfar var vognmand og havde som de få på den tid en telefon.
Den så præcis sådan ud.
Indtil krigens ophør i 1945 boede jeg i Øster Kippinge. De sidste måneder gik jeg til undervisning i violin hos byens eneste barber, Poul Nielsen - eller bare, Poul Barber.
Kapitulationen i 1945 oplevede jeg på nært hold mens jeg boede i Øster Kippinge.
Jeg så tyskerne komme den 9. april 1940 og da de måtte gå hele vejen hjem 5 år efter.
Vi boede tæt på 'cementvejen' til Storstrømsbroen, som de skulle hjem over.
Det var et grimt syn. Jeg var bare 10 år dengang, og vi knægte syntes, det var synd for de mange unge soldater.
Men de voksne, de festede ...
