Hjemme igen.
Første stop: Glud & Marstrand ude på Amager.
Next stop: raaco i Øster Toreby v/Nykøbing F.
Første stop: Glud & Marstrand ude på Amager.
Next stop: raaco i Øster Toreby v/Nykøbing F.
Det lyder måske, som om jeg skiftede job i tide og utide. Men de første 2-3 år måtte jeg føle mig frem.
Det blev i starten til et job som eksportass. hos navnkundige Glud & Marstrand på Amager. Lønnen var formidabel: 1.200,- kr. de første tre måneder og 1.400,- efterfølgende. Det sagde man bare ikke nej til. Sagde min far.
Jeg havde til sporvognen fra Østbanegade til Uplandsgade og til de muntre aftener i "Exalon" på Strøget og ditto i "Den Røde Pimpernel" i Kattesundet.
Firmaet blev ledet, som var vi i 30'erne. Direktør Knud Hannover var som trådt ud af bogen "Del og hersk".
Men min chef, eksportchef Torben Nielsen, og vores fælles sekretær Fru Rasmussen var fortrinlige kolleger.
Direktionssekretæren, Tove Nygaard, slappede af flere gange om dagen ved mit skrivebord. Ubegribeligt direktør Hannover aldrig opdagede, hun havde problemer. Nå, for ham var personalet også blot en omkostning -
Jeg havde til sporvognen fra Østbanegade til Uplandsgade og til de muntre aftener i "Exalon" på Strøget og ditto i "Den Røde Pimpernel" i Kattesundet.
Firmaet blev ledet, som var vi i 30'erne. Direktør Knud Hannover var som trådt ud af bogen "Del og hersk".
Men min chef, eksportchef Torben Nielsen, og vores fælles sekretær Fru Rasmussen var fortrinlige kolleger.
Direktionssekretæren, Tove Nygaard, slappede af flere gange om dagen ved mit skrivebord. Ubegribeligt direktør Hannover aldrig opdagede, hun havde problemer. Nå, for ham var personalet også blot en omkostning -
Lille fru Rasmussen var en sød 3-sproget korre-spondent, som kunne fortælle mig, hvordan det var at være nygift og gravid.
Det fik jeg senere brug for. Ja, selvfølgelig ikke bogstaveligt, men ...
Det fik jeg senere brug for. Ja, selvfølgelig ikke bogstaveligt, men ...
Dir.sekretær Tove Nygaard betror sig.
Det var et tilfælde, jeg fik et klubværelse på 4. sal
i Østbanegade 7.
Min gamle tysklærers søn, Anders Winther, havde spredt forlydender om, han ville flytte.
Det opsnappede en af mine venner og så var de
18 m2 mine. Vi var 6 m/k'ere med fælles bad, toilet og køkken. Og det fungerede godt.
Østbanegade 7 var en fin adresse på Østerbro.
De store Ambassader, Poul Olsens berømte tobaksforretning, tøjforretningerne Jäger og Helge Madsen, restaurant Glacis og Jakobsens Vinhandel lå dør om dør med mig og studieværten fra tv, Per Wiking, der boede i nr. 9.
Adressen lød som sød musik i taxachaufførernes øren. De sprang ud og åbnede døren, når jeg blev kørt hjem ... i forventning om store drikkepenge.
i Østbanegade 7.
Min gamle tysklærers søn, Anders Winther, havde spredt forlydender om, han ville flytte.
Det opsnappede en af mine venner og så var de
18 m2 mine. Vi var 6 m/k'ere med fælles bad, toilet og køkken. Og det fungerede godt.
Østbanegade 7 var en fin adresse på Østerbro.
De store Ambassader, Poul Olsens berømte tobaksforretning, tøjforretningerne Jäger og Helge Madsen, restaurant Glacis og Jakobsens Vinhandel lå dør om dør med mig og studieværten fra tv, Per Wiking, der boede i nr. 9.
Adressen lød som sød musik i taxachaufførernes øren. De sprang ud og åbnede døren, når jeg blev kørt hjem ... i forventning om store drikkepenge.
Vi var ikke mange lollændere bosat i Køben-havn i 1962. Men min gamle ven Hans-Erik Andersen fra Sakskøbing og jeg mødtes ofte. Som f.eks. her, hvor en kanon-fotograf ved Palladium har foreviget os.
I begyndelsen tog jeg sporvog-nen til Amager. Samme linie tog også den berømte politiske kommentator John Danstrup.
Jeg husker det, fordi John Danstrup var næsten 2 meter, og han kunne holde i stropper-ne i loftet, når der ikke var siddeplads. Med bøjet arm.
Jeg kunne næsten ikke nå dem.
Jeg husker det, fordi John Danstrup var næsten 2 meter, og han kunne holde i stropper-ne i loftet, når der ikke var siddeplads. Med bøjet arm.
Jeg kunne næsten ikke nå dem.
Forsiden - De unge år - Værnepligten - Niels Brock - Viareggio I - Viareggio II - Viareggio III - Familien - raaco Ganløse - Widex PBS - Fritiden - Foreningslivet - Blå Bog Kontakt
For lige at runde af
Min gode ven og gamle klassekammerat, Hans Clausen, havde etableret sig med et grammofonselskab, Top Pop Records, men jeg var i Italien.
Han havde hørt om min 3. plads ved sangfestivalen i Pietrasanta og ringede til mig i Østbanegade. Selskabet havde musikken liggende til to sange, men sangeren var blevet syg og pladen skulle indspilles.
Jeg mødte op i studiet på Nørre Brogade, sang og gjorde ved og fik en pæn betaling for det.
Kort tid efter gik pladeselskabet konkurs, men jeg nåede at få reddet et par plader. Den ene ses her.
Min gode ven og gamle klassekammerat, Hans Clausen, havde etableret sig med et grammofonselskab, Top Pop Records, men jeg var i Italien.
Han havde hørt om min 3. plads ved sangfestivalen i Pietrasanta og ringede til mig i Østbanegade. Selskabet havde musikken liggende til to sange, men sangeren var blevet syg og pladen skulle indspilles.
Jeg mødte op i studiet på Nørre Brogade, sang og gjorde ved og fik en pæn betaling for det.
Kort tid efter gik pladeselskabet konkurs, men jeg nåede at få reddet et par plader. Den ene ses her.
Pladeproducenten Hans Clausen. Et af de sidste billeder jeg har af Hans, inden en alvorlig sygdom ramte ham og medførte en alt for tidlig død.
Billederne, og hvad der er beskrevet på denne side, går tilbage til perioden omkring 1962.
