Hverdagen i Viareggio

$.\Skoletiden.html$

$.\Flyvevaabnet.html$

$.\Niels_Brock.html$

$\Viareggio1.html$

$.\Viareggio-2.html$

$.\Viareggio_3.html$

$.\Hjemme_igen.html$

$.\Raaco.html$

$.\Widex.html$

$.\PBS.html$

$.\Megafesten.html$

$.\Fritiden.html$

$.\BlaaBog.html$

$.\Kontakt.html$

Der var altid kulør på hverdagen. Også om natten!

I sommeren 1960 kom Jørgen Ingmann med sit orkester på gæsteoptræden
i byens mest eksklusive natklub, "Caprice".
Jeg var tolk, og det blev begyndelsen til et langvarigt venskab.
Orkesteret spillede afvekslende med optræden af bl.a. de amerikanske
"The Platters", sangerinden Lys Assia og en dansetrup fra RAI.

I en pause på terrassen til natklubben "Caprice". Fra venstre, Grethe Ingmann, Henning Blegvad, Poul Verlis, Jørgen Ingmann, mig selv og Gunnar Jørgensen.

Her i behageligt selskab med nogle af dansepigerne fra RAI.

Danske Susanne kom for at gå på sprogskole. Hun uddannede sig til stewarddesse.
Vi tog ofte ud at danse på bade-stedet "Nettuno".

Den unge mand i baggrunden gik også på sprog-skolen. Han var sygelig jaloux, og fulgte os tæt ved enhver lejlighed.

Vi lavede en gruppe ...

Min kollega på kontoret, Michele, samlede nogle musikalske unge mennesker.
     De kunne synge, spille og danse og jeg kom med i gruppen, hvor jeg sang og spillede violin.
     Om efteråret rejste rundt og optrådte i de nærliggende landsbyer.
     Det var simpelthen hylende morsomt.

Og sådan præsenterede vi gruppen..

Fodbold. Jeg deltog i en velgørenhedskamp for byens fattige børn. Byens advokater dannede hold, som jeg spillede på. Jeg står i bagerste række til højre.
Efter kampen spiste
vi middag på restaur.
'Montecatini'.

Badestedet "Nettuno" var en af årsagerne til, jeg blev der i 3 år ...
På "Nettuno" kunne man leje en hængesofa for en eller flere aftener.
Ja, sågar for en hel sæson. Det tillod min månedsløn på 60.000 Lire (660,- kr.) ikke.

Jeg ved ikke, hvor godt det lød, men de klappede da.
Om det så var, fordi jeg holdt op, eller ...

Lille henrivende Marina fra Via Veneto blev min gode ven og kammerat gennem alle årene. Hendes venskab fortalte mig, hvordan man på den tid passede
på sine døtre. Når vi gik aftentur på strandpromenaden, gik hendes lillesøster
8-10 skridt bag ved. Men somme tider snød vi hende, og hun sladrede ikke -

En national sangfestival i 1960

Blandt 18 velsyngende italienere deltog jeg i
en national sangfestival i byen Pietrasanta, lidt nord for Viareggio.
     Michele fik fikset mit danske statsborgerskab, og under ledsagelse af et orkester fra RAI blev
jeg nummer tre med sangen "Save the last dance for me". På engelsk.
     Da jeg vendte hjem året efter, indsang jeg samme melodi i et studie på Nørrebrogade for et lille pladeselskab, "Top Pop Records".
     Ved mixerpulten sad den altid efterspurgte Peter Willemoes, der kunne få en dør, der knirker til at lyde som Frank Sinatra. Så, da optagelsen var færdig, var jeg sikker på next stop Las Vegas.
     Nå, jeg kunne jo lige tænke over det, og det har jeg faktisk gjort lige siden ...